August er jo ferietid i Italien, men nu er der fuld gang i aktiviteterne igen. 🙂
Indendørs er der nu blevet fuget mellem langhe stenene og det ser virkelig godt ud, det er blevet den helt rigtige farve!

Udendørs er der virkelig gang i mange ting, og det kan være lidt svært at følge med i på billederne hjemmefra.
Garage/locale tecnico er under opbygning.
I den ene del skal alt isenkrammet skal være, så som gulvvarmestyring, varmtvandsbeholder, inverter til solcellerne, fremtidigt batteri til solcellerne, samt plads til vaskemaskine og tørretumbler. I den anden del skal der være plads til værktøj, haveredskaber mv., bilen bliver der nok ikke plads til …

Der, hvor der sker allermest er på grunden rund om huset.
DRC har fjernet masser af “cane”, disse bambus lignende planter, der vokser som ukrudt (fordi det er ukrudt).

Regnvandsristen er også blevet renset …

DRC har også fundet en anden vej op til huset. Denne skulle gøre det meget nemmere at komme op til huset med biler og lastbiler – bedre sent end aldrig. Det kan forhåbentlig også skåne den anden vej lidt.
Vi ved ikke helt præcis, hvor vejen kører, men det er ovenfor huset på nordsiden, så det bliver ret spændende at se, når vi skal derned igen i starten af oktober.


