Efter frokosten med Giulio tager vi op til huset for at tage nogle billeder.
De fliser der var i gang med at blive lagt i går, er nu færdige, så nu er der fliser i hele huset, med undtagelse af vinkælder og teknikrum/garage. De er præcis lige så flotte som vi havde håbet – og forventet, og dejligt at se, at fliserne ligger snorlige igennem alle rum, med hensyntagen til alle de skæve vinkler, der nu en gang er i et gammelt hus.
Fra stueetagen …

Fra 1. sal …

Det er lidt svært at se den helt rigtige farve på fliserne, da de stadig er dækket at fugefilm. De ser mere grå/hvide ud end de er. Vi glæder os til de bliver vasket. 🙂
Køkkendelen er ved at være klar til at kunne montere et køkken i. Det er Valerio, som skal levere det i løbet af foråret. Vi har købt kogepladen i DK, så den skal vi have med der ned i Påsken.

Vi mangler stadig døren fra køkkenet ind til vinkælderen. Den er bestilt hos Mauro.

I vinkælder og teknik/garage mangler der stadig lidt …

