Giulio har fået leveret farveprøverne på spærene fra Leone.
Farven er noce chiaro, og det bliver den farve vi går med.
En anden og lidt sværere beslutning er vedrørende varme/kølesystemet i huset. Den løsning som vi initielt har projekteret er den optimale løsning med en luft-vand varmepumpe som kan trække både gulvvarme og aircon system, og med enhederne indbygget i murene.
Vi har sammen med Giulio overvejet alternative løsninger for at bringe omkostningerne ned, bl.a. en anden mindre og billigere type varmepumpe, som kun skulle drive varmesystemet. Aircon systemet skulle i så fald være almindelige luft-luft aircon enheder med en ekstern enhed monteret på ydremuren for ca. hver 4-5 aircons, og der er planlagt 9 i alt.
En lang historie kort – løsningen med den mindre og billigere varmepumpe ville blive en del mere besværligt at montere, så vi har valgt den integrerede dyre løsning, men uden at indbygge køleenhederne i murene. 
Det sparer en del på både enhederne og arbejdet med at indbygge enhederne i murene, og denne model er faktisk ikke så grim endda …
