Alba er en skøn by, som vi har været i mange gange. Det var i Alba området vi forelskede os i Piemonte. Det var også her vi kortvarigt startede med at kigge på grunde og huse, men vi fandt ud af, at der for os var en del forskel på at være turist og have sit eget sted. Alba er dyrere og mere turistet, end lidt længere mod øst i Piemonte, hvor man er lidt mere på landet.
Vi vil til hver en tid anbefale at besøge byen, der har meget at tilbyde i form af hyggelige gågader, gode cafeer og gode restauranter. I højsæsonen er der mange turister, og man hører en del dansk, når man går rundt i byen. Lørdag er markedsdag – markedet er fint (især madmarkedet), og som altid på markederne, er der en del trængsel, da det tiltrækker rigtig mange mennesker.
Andreas Agriturismo Villa la Meridiana har vi boet hos mange gange, og det kan anbefales på det varmeste. Vi kommer helt sikkert til at savne stedet, morgenmaden, poolen, gå afstand til Alba, når vi tager til vores eget i stedet. Heldigvis er der ikke længere end, vi stadig kan svinge forbi og besøge vores gode ven Andrea. “you can’t have it all” 🙂
Afstand fra huset: 50 km (45 minutter)

