San Bastian ligger i Montabone ca. 5 minutter fra huset. Stedet er hyggeligt og afslappet, og har gode autentiske pizzaer til fornuftige priser – og som sædvanligt bliver man ikke skuffet over “husets vin”. Pizzeria San Bastian, Montabone (Facebook)
På anbefaling fra vores geometra besøgte vi Agriturismo San Desiderio, som udover restaurant også har hytter til overnatning og en slagter butik. Restauranten har en afslappet og landlig stemning med fokus på kød fra egen slagter. Vælg det en dag hvor sulten trænger sig på – det er store portioner og virkelig lækkert. www.san-desiderio.it
I Nizza Monferrato har vi besøgt Le Due Lanterne flere gange, og det har altid været en rigtig god oplevelse. En lidt “pænere” restaurant, men med hyggelig atmosfære og fantastisk mad – klassiske italienske retter pænt anrettet og gode anbefalinger til vin. Prisniveau mellem og klart det værd 🙂 De har (så vidt jeg ved)…
Ikke så langt fra huset ligger Terzo Tempo, som vi første gang var på sammen med vores hovedentreprenør DRC. Fantastisk mad, god lokal vin, pænt sted, rimelige priser, afslappet stemning og rigtig god udsigt. Det anbefales at bestille bord i forvejen – se mere på www.ilcascinone.com