Design af badmøbler

Eftersom vi har tre badeværelser, skal der også vælges tre badmøbler.

Vi har valgt en simpel løsning med en vask, som står ovenpå bordet, lidt skuffeplads under bordet, og en hylde lidt over gulvhøjde.

Vi vil gerne have Valerio til at lave skuffer og hylder i samme træ, som vi har valgt til køkkenet. Håndvaskene bliver sandsynligvis en lidt oval Globo model i alpaco hvid, som passer til toiletterne. Bordpladen har vi ikke valgt endnu, det afhænger lidt af, hvor vi lander med farven på gulvfliserne.