Næste snak med Giulio er vedrørende farven på facadepudsen. Vi valgte allerede oktober 2024 en farve til facaden på Giulios farvekort “Color Design 55104”, men vi kan ikke tage den endelig beslutning ud fra et farvekort, så aftalen har været at vi skulle se rigtig farveprøve, når vi kom tættere på, og det er så nu.

DRC bruger en anden farve leverandør “KAPPA”, så vi forsøger at finde den farve på deres kort, som kommer tættest på, det bliver KAPPA KAO7. Vi aftaler, at Gerardo skal sørge for at lave nogle større farveprøver, så vi kan se dem i virkeligheden i mens vi er her.

Farven skal først og fremmest passe til omgivelserne. Vi har den helt fantastiske sandstens væg bag huset, og vi ønsker at huset skal være i harmoni med de naturlige omgivelser. Derudover skal den også passe til de vindues rammer vi har forelsket os i, og de er “Ruggine Grinz particolare”, som er rustfarvet med en rug overflade.

Vi glæder os til at se farven i virkeligheden!