Det er søndag så der er fred og ro i CastelVe, så vi skal der op og tage en masse billeder.

Udvendigt

Oppe fra

Tagkontruktionen er helt ny, men de gamle røde teglsten (coppi) er genbrugt.

       

 

SYD– er forsiden af huset, og herfra vi har den helt fantastiske udsigt. Stuen, og tre af de fire soveværelser – to på 1. sal, og et i stueetagen –  har udsigt til denne side. I soveværelset i stueetagen er det en dør, så man kan gå direkte ud. På 1. sal er har det store loggiata med de store buede vinduesdøre også den fantastiske udsigt mod syd. Dette rum er magisk, med en lofthøje til kip på mere end 5 meter og de meget store vinduer. Vi håber at dette kan blive et samlingspunkt både for afslapning og aktivitet året rundt.

ØST – de to af soveværelserne på første sal, får udgang til den ca. 40 kvm. store terrasse ovenpå den nye garage, som skal erstatte den nuværende, som ses på billedet, der ikke er værd at renovere.

VEST – køkken og stue får udgang til en ca. 40 kvm. stor overdækket terrasse. Det er her vi regner med at skulle spise, hygge og leve det meste udendørslivet forår, sommer og efterår. Ovenpå den overdækkede terrasse bliver der fra loggiata udgang til endnu en terrasse.

NORD – på bagsiden af huset, som vender ind mod kalkstensvæggen. Når der er rigtig varmt regner vi med at kunne krybe i ly i skyggen her. Der bliver direkte udgang via en køkkendør. Så skal der bare bare et par stole og et lille bord til.

Bagved husets nordside gemmer sig 4-5 kalkstenshuler. Ikke alle vil være anvendelige, men 2-3 af hulerne vil kunne sættes i stand og bruges enten til at sidde i eller til opbevaring af havemøbler, cykler eller lignende.