Vi er på vej til lufthavnen, og har besluttet os for lige at køre et smut forbi Calosso for at kigge på en facade farve på en restaturant, som vi har spist på sammen med Giulio på en af de forrige ture. Den duede ikke, men på vejen kom vi forbi et hus, som vi synes passede bedre til den farve, vi oprindeligt havde valgt på Giulios farvekort, så der stoppede vi.

Vi sendte billeder og koordinater til Giulio, og han vil køre forbi med farveprøverne, så vi kan sammenligne dem.
Vi fortsatte mod lufthavnen , og passerede tilfældigvis forbi en lampeforretning Beccaris Illuminazione, som Jesper kunne huske at have set på nettet i vores uendelige lampesøgning. Det viste sig, at han havde nogle lamper fra et mærke Ideallux, som vi gerne ville se i virkeligheden, og udover at sælge lampe bearbejdede han dem også så de blev unikke og virkelig flotte. Vi kigger nok ind i butikken igen til juni, når vi skal herned igen.

