Mureren som skal lave arbejdet rundt om brændeovnen, skal også mure stolperne, der skal holde rækværket på terrassen ovenpå garagen mod øst.
Det er nok noget af den slags ekstraarbejde, der gør at projektet er blevet lidt dyrere end først beregnet … 🙂
I første omgang foreslog Giulio et rækværk som dette, hvor det er fastgjort i selve betondækket, men det er lidt for moderne til vores hus, synes vi.

Vi havde mere noget i denne retning i tankerne, dvs. murede stolper som rækværket kan fastgøres i, i stedet for at fastgøre det i betondækket.

Billedet til venstre er taget på en af vores ynglingsrestauranter Il Terzo Tempo, og billedet til højre er taget i hos Andrea i Alba på hos ynglings agriturismo Villa Meridiana – så det må være klassisk for Piemonte. 🙂
Det er kan sagtens lade sig gøre, men for at det kommer til at se harmonisk ud, er det Giulios anbefaling, at vi får de murede stolper til at gå ned i hjørnerne på garagen, så stolperne kommer til at syne gennemgående. Ellers komme de murede stolper på første sal til at hænge lidt underligt på betondækket, og det har han jo helt ret i, så vi tilføjer også lige murede hjørner på garagen, så helheden hænger sammen.

Når terrassen mod vest skal bygges skal den selvfølgelig også have de murede stolper, så der bliver harmoni i arkitekturen.
På trods af ekstraomkostningerne, så er det lige præcis, den sans for både helhed og detaljer, som vi elsker ved at arbejde sammen med både Giulio og håndværkerne hernede. De går helhjertet op i, at resultatet bliver godt, og springer ikke over hvor gærdet er lavest.
