Travl dag

I dag skal vi op til huset for at hente fliserne og tage billeder, det har vi ikke rigtig haft tid og ro til endnu. Dog starter vi dagen i en badindretningsbutik Bagni Aredi i Nizza, som vi har fået anbefalet af Giulio, fordi vi stadig mangler at finde de rigtige håndvaske til badeværelserne. De skal være klassiske i hvid Opaca (matte), så det burde ikke være så svært. Vi har fundet et par stykker, som vi har bedt om at få tilbud på.

Herefter går turen op til huset. Maleren har ikke været her endnu for at lave farveprøven på borden omkring vinduerne, vi må se om han når det inden vi rejser i morgen.

Mens vi er i gang med at tage billeder, dukker Vertical Garden uventet op igen for at se nærmere på skrænten, gode tegn, vi håber på at få et tilbud, og at de har tid til at udføre det mest presserende arbejde hurtigst muligt.

Udvendigt er det mest synlige fremskridt at der er pudset ovenpå isoleringen, indvendigt er alle slanger og kabler på gulvet blevet dækket at et isolerende lag med flamingokugler.

            

 

På vej tilbage stopper vi lige i Bric home for at købe en postkasse.