Tidligere på ugen bestilte vi vask og armatur til køkkenet med levering hos Giulio. Desværre var pakken med håndvasken beskadiget, så han måtte afvise af modtage den. Giulio har hånd om det, de sender en ny.
I forhold til tidsplanen og Påsken, så ser det lidt stramt ud. Giulio har kordineret med de forskellige håndværkere, som stadig mangler at afslutte noget arbejde. Fliserne i locale tecnico/garage skal lægges, VVS Mauro skal installere varmtvandsbeholder mv. Desværre er elektrikeren, Maurizio, blevet ramt at et dødsfald i nær familie, så han er, forståligt nok, først tilbage på arbejde om en uges tid.
Giulio har også fået et tilbud fra maleren, det er delt i:
- Maling af alle pudsede vægge og klar grunder på stenvægge og murstenslofterne.
- Rengøring og maling af jernbjælkerne med en Corten-effekt maling
- Rengøring og maling med klar grunder af træloftet
Det er en større omgang, men nødvendigt før vi kan bruge huset. Vi holder vejret lidt endnu, og ser om det stadig kan lykkes at tage derned i Påsken, men det begynder at se lidt svært ud…
